Kolding Netavis

Prisen sænkes og kvaliteten hæves

Elo Christoffersen
Sara Gabel (DF). Privatfoto.

Læserbrev af Sara Gabel (DF), Christiansfeld/bestyrelsesmedlem DF Kolding.

En af grundene til, at jeg gik i politik og er blevet aktiv i Dansk Folkeparti, er min store interesse for børne og unges vilkår og muligheder.

Ofte er der ting som der skal rettes op, forbedres og kan gøres bedre. Men der sker også gode og positive tiltag. På sidste møde i Kolding Byråds Børne-, Familie- og Skoleudvalg besluttede et enig udvalg, at sænke prisen på børnepasning fra 25% af Kolding Kommunes udgift til 21,3%. Jeg synes det er rigtig godt, at alle i udvalget er enige om denne vigtige beslutning og glæder mig særligt over at Dansk Folkeparti er med endnu en gang, at sætte børnene på dagsordenen.

Forslaget med prisnedsættelsen er positivt, særligt i en tid hvor alting stiger og mange har udfordringer med alt fra madpriser til benzinpriser. Men særligt glæder det mig også, at det ikke går ud over kvaliteten i børnepasningen. Tværtimod, der skal nemlig samtidig investeres i mere personale i daginstitutionerne. Det er godt, for al forskning viser, at flere voksne omkring børnene i pasningen, giver rigtig gode resultater. Det er ganske enkelt en investering i vores fælles fremtid der giver mange gange igen.

Lavere priser på børnepasning og højere kvalitet, det er to skridt i den rigtige retning. Mere af det, tak.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel