Skip to main content

Kolding Netavis

Plads til et værdigt seniorliv i Vamdrup

Redaktionen
Privatfoto.

Læserbrev af Vibeke Henriksen (M), Vonsild / byråds- og regionsrådskandidat.

Forleden besøgte jeg sammen med ældreminister Mette Kierkgaard et ægtepar i Vamdrup, der har boet i deres villa i 40 år. De har skabt et trygt hjem og et stærkt netværk i byen – men helbredet sætter nu sine begrænsninger.

Efter to blodpropper kan hustruen ikke længere gå, og de har måttet flytte soveværelset ned i stuen. Kommunen har fortalt, at de kan søge en plejehjemsplads – men de føler sig ikke gamle. De ønsker blot en mindre, tilgængelig bolig, hvor de stadig kan være en del af lokalsamfundet.

Stig Rossen Julekoncert 2026

Sådan et valg burde være muligt i alle centerbyer. Vi skal udvikle nye, moderne seniorboligfællesskaber – små, handicapvenlige boliger, der ikke føles som en “neddrosling”, men som et naturligt næste skridt i livet. Et sted, hvor man kan leve og bo hele livet.

Ægteparret fortalte også, hvordan de savner den menneskelige kontakt i hjemmehjælpen. Efter mange år med hjælp til rengøring er de nu henvist til robotstøvsugning. En robot kan meget – men den kan ikke sige “hej” og mærke, hvordan man har det.

I Moderaterne tror vi på valgfrihed og værdighed. For nogle giver teknologien frihed – for andre betyder den ensomhed. Vi skal skabe fleksible løsninger, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Det skylder vi de borgere, der har bygget vores lokalsamfund op gennem et langt liv.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: