Skip to main content

Kolding Netavis

Pas på vores ældre

Elo Christoffersen
Poul Erik Jensen (S). Privatfoto.

Læserbrev af Poul Erik Jensen (S), Vamdrup / byråds- og regionrådskandidat.

Børn er vores fremtid. De skal altid have høj prioritet. Det skal vores ældre og handicappede også.

Kan du ikke længere klare dig, skal vi som samfund træde til. Ingen tvivl om det. Uanset om det er hjemmehjælp eller plejehjem eller andet.

Jeg har gennem mange år været en del af bestyrelsen på plejehjemmet Elim i Vamdrup. Her er et værdigrundlag, som sætter hver enkelt beboer i centrum og hver enkelt beboer er unik. Og der er valgfrihed. Det giver trivsel hos både beboere og personale.

De ældre er med i køkkenet. Foto: Elim/Facebook.

I den kommunale hjemmepleje er der også dygtige og omsorgsfulde ansatte. Men ofte bliver de klemt på tid. Det skal der findes en løsning på.

Og så skal vi som samfund respektere, at ældre er forskellige. Derfor må der ind imellem findes forskellige løsninger. Det handler om valgfrihed.

Det er min socialdemokratiske grundholdning.

Heldigvis er mange ældre i dag selvhjulpne. Nogle arbejder – også selv om de har rundet 70 år. Det er positivt, at den gennemsnitlige levetid er steget. Det er også positivt, at flere og flere kobler sig på et frivilligt arbejde. Blandt andet som besøgsven eller andet socialt.

I øvrigt syntes jeg, at vores folketingspolitikere skulle forhøje folkepensionen. Den har stået i stampe alt for længe, mens især fødevarepriserne har været på himmelflugt.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: