Kolding Netavis

Oplev maskinerne bag danskernes affaldssortering

Elo Christoffersen
Foto: Meldgaard/pressefoto.

Kom med bag danskernes affaldssortering til åbent hus den 16. april.

Oplev maskinerne bag danskernes affaldssortering: Hvad sker der med dit affald, efter skraldebilen har hentet det? Meldgaard i Kolding inviterer den 16. april fra klokken 14-16 til åbent hus på deres avancerede affaldssorteringsanlæg, hvor affald forvandles til nye ressourcer ved hjælp af topmoderne teknologi.

Plastemballager, mælkekartoner og plastikposer føres forbi på bånd, mens robotter lynhurtigt scanner og sorterer affaldet – alt baseret på borgernes omhyggelige sortering i hjemmet.

Selvom danskerne sorterer affald i ti kategorier, er kendskabet til, hvad der sker bagefter ofte begrænset.

Åbent hus-arrangementet giver familier, skoleklasser og øvrige interesserede mulighed for at opleve Danmarks grønne omstilling på nært hold og forstå værdien af korrekt affaldssortering.

-Det, de fleste ser som affald, er egentlig værdifulde materialer, der venter på genanvendelse, siger Nina Nagskov Jørgensen fra ARI – Affalds- og Ressourceindustrien i en pressemeddelelse.

Hun understreger behovet for at udnytte ressourcerne optimalt i en tid, hvor vi forbruger, som havde vi fire jordkloder til rådighed.

Arrangementet finder sted på Meldgaards adresse: Eltangvej 140, 6051 Almind. Alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig og kan ske her.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel