Kolding Netavis

Nyt slogan til SF: ”Vi stemmer ja men mener nej”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Jakob Ville (V). Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Læserbrev af Jakob Ville (V), formand for Plan- og Teknikudvalget, Chr. Winthers vej 17, 6000 Kolding.

Når SF nu vælger at lange ud efter Venstre i et læserbrev, vil det være klædeligt at sætte sig ind i tingene.

For det første er det ikke Venstre men et enkelt stående medlem som tager bladet fra munden. Så kan man være enig eller uenig og det vil jeg lade være usagt.

For det andet er det jo ikke korrekt at medlemmerne i udvalget udtrykte bekymring ved højlageret, med undtagelse af Venstre. ALLE i udvalget stemte for at sende forslaget i høring OGSÅ SF. Så den interne diskussion skal måske også tages i SF.

For det tredje har jeg vendt sagen med alle gruppemænd, med undtagelse af De Radikale som ikke har ønsket en dialog.

ALLE gruppeformænd (også Villy Søvndal) sagde ”opbakning til højlager”. Jeg har ligeledes vendt sagen med alle i udvalget og der sagde alle (inkl. SF) ”opbakning til højlager”. Jeg har vendt den med egen gruppe og her var der også opbakning til højlager fra alle.

Så det ville være klædeligt hvis SF vil stå ved hvad de egentligt mener, så der ikke fremadrettet opstår zig-zag kurs med dårlige undskyldninger om at man er ny eller som tidligere at man ikke lige har fået læst det hele. Og hvis SF så samtidig lige vil forklare mig det demokratiske i at seks personer kan spænde ben for 18 andre, vil jeg sætte stor pris på det?

Det bliver jo spændende om SF har den samme holdning og zig-zag kurs når det handler om vedvarende energi og vindmøller som er fire gange så højt som et højlager eller som nævnt af SF’er ”det er jo ikke vores kernevælger det går ud over” så betyder det jo ingenting.

Vi politikere er valgt til at træffe beslutninger. Også de svære som går nogle mennesker imod, når der skabes udvikling. Her taler vi om et projekt til 600 mio. kr. og mere end 150 arbejdspladser. Nogle vil spare sig igennem budgettet, hvor jeg er optaget af at vækste os igennem økonomien. Men den diskussion kommer jo igen når der er budgetforhandlinger. Det jeg sagde i går mener jeg også i dag, selvom den ved nogle er upopulær.

Men der er vi jo så forskellige.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *