Kolding Netavis

Ny Rema 1000-butik på vej i Viuf

Elo Christoffersen
Rema 1000 i Viuf bliver på størrelse med butikken i Lunderskov. Her er det inden butikken i Lunderskov var klar til åbning. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Nu ser det endelig ud til, at der sker noget – og at Rema 1000-butikken i Viuf åbner næste år.

Ny Rema 1000-butik på vej i Viuf: Efter flere års udsættelser ser det nu endelig ud til, at der snart kommer en ny Rema 1000-butik i Viuf og omegn, skriver jv.dk.

Butikken, der bygges på Storgaden på grunden efter den tidligere Viuf Kro, får et salgsareal på cirka 800 kvadratmeter og en samlet størrelse på omkring 1200 kvadratmeter. Det er på størrelse med Rema 1000 i Lunderskov.

Ifølge Jonas Schrøder, kommunikations- og ansvarlighedsdirektør i Rema 1000, forventes byggearbejdet at gå i gang inden for nær fremtid. Muligvis allerede næste måned. Og butikken åbner i løbet af næste år.

Pris og entreprenør er endnu ikke fastlagt, skriver avisen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel