Kolding Netavis

Nærhed, lighed og relevans i sundhed er det vi kæmper for

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Birgitte Munk Grunnet (S), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Kolding Kommune, Skovborglundvej 11, 6580 Vamdrup.

Socialdemokratiet i Kolding Kommune vil arbejde for at få nærhed, relevans og lighed i sundhed.

I sidste uge kunne man læse, at muligheden for hurtigtest for Corona er ændret fra 1. februar og det er helt skævt.

Hurtigtest er, fra at være lettilgængeligt for de mennesker der bor i Kolding Kommune, gået til at man nu skal til at køre til Vejle, hvis man ønsker en hurtig test. Man kan stadig køre til testcenteret på Kokbjerg i Kolding for de almindelige svælgtest, men det kræver tidsbestilling. Det fjerner den fleksibilitet, som mange har oplevet ved muligheden for hurtigtest, fordi der kan være ventetid på testtider og der går også længere tid før man får resultatet, men testene er mere sikre.

Jeg tror, at vi alle gerne vil være med til at støtte op om teststrategien – og behovet varierer over tid. Op til jul var der virkelig travlt på hurtig-test stederne. Efter jul faldt behovet – jeg var på et i starten af januar: der var ca. 3 gange mere personale end borgere, der skulle testes.

For Socialdemokratiet i Kolding Kommune er der to ting i forhold til testmulighederne der er meget, meget vigtige:

1) Nærhed: det skal være let tilgængelige løsninger vi tilbydes uanset hvem vi er!

2) Lighed i sundhed. Vores sundhedssystem har i mange år lavet løsninger til de mennesker, der har mindst brug for det! Vi har nogle grupper af mennesker, der bliver mere syge og mange mennesker dør alt for tidligt – simpelthen fordi de tilbud og løsninger der er, ikke når store grupper af de mennesker, der har brug for det.

Det her er endnu et godt eksempel! Vi har ikke alle mulighed for at køre i bil til testcenteret i Vejle. Hvis man skal fra en omegns by i Kolding Kommune til test-centeret i Vejle, så tager det let 1,5 time hver vej… og det betyder at mange måske undlader at få tage en test.

Det giver jo ikke mening, så måske man burde etablere flere men mindre hurtigteststeder, hvor det er let at komme til for alle. Det kunne f.eks. være ved stationen i Kolding by,- og er der ikke grundlag for at have fastbemandede teststeder i de mindre byer og samfund, så kan testbilen være tilstede på faste ugedage,- så vi ved hvilke muligheder, der er.

Så kom nu i gang: vær tilstede der hvor der er brug for det for os alle, der bor her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *