Læserbrev af Henrik Vest, Kolding.
Den biografaktuelle film om arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, “Den nye Triumfbue”, foregår i Paris, men dens budskab rammer lige ned i dansk lokalpolitik. Det er en fortælling om, hvad der sker, når ambitiøse idéer kolliderer med politisk tøven, systemloyal administration og manglende udsyn.
Filmen viser, at det sjældent er manglen på idéer eller visioner, der er problemet. Udfordringen opstår, når modet svigter. Når store tanker reduceres til mange små justeringer, fordi processen virker for kompliceret, eller fordi modstanden larmer højt – på sociale medier, i høringssvar eller i den lokale debat.
Det er et mønster, vi genkender. Alt for ofte ender udviklingsprojekter som kompromisser, der ikke rigtig flytter noget. Ikke fordi idéerne var forkerte, men fordi de udfordrede det bestående.
Med et nyt byråd i Kolding står vi ved en skillevej. Vil lokalpolitikken fortsat primært handle om sognerådsdrift, eller tør man også tage ansvar for langsigtet retning og udvikling? Levende byer og stærke fællesskaber kræver mere end forsigtighed – de kræver udsyn og beslutningskraft.
Store visioner kræver politisk rygrad. De kræver vilje til at stå fast, også når modstanden opstår. Kompromiser er en del af demokratiet, men frygt må ikke blive styrende.
Kolding mangler ikke idéerne. Spørgsmålet er, om byrådet har modet til at føre dem helt i mål.
Nogen siger ”Kolding Kan Mere”. Jeg mener ”Kolding Skal Mere”.
