Kolding Netavis

Når man skal, så skal man

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Niels Henning Bladt (V), byrådskandidat, Sct. Knuds vej 54, 6000 Kolding.

Når du er ude og handle og trangen til at tisse pludselig presser sig på, så må du finde et toilet. I midtbyen har du mulighed for at benytte toilettet på Kolding bibliotek, Borchsgård, eller f.eks. i Føtex (Efter man har stået i kø, for at få en nøgle). Det lyder helt fint at skulle gå lidt for at komme på toilet.

For folk med inkontinens, ældre med dårlig blære, gravide etc., er det dog ikke så nemt. Når man skal, så skal man! Og så er nogle hundrede meters gåtur nærmest umuligt. Hvis ikke der findes et toilet snarest, så ender det med våde bukser.

Det er rigtig mange som lider af denne udfordring og der er derfor mange der fravælger at handle i midtbyen, alene fordi det er svært at finde et toilet. Der mangler flere offentlige toiletter, eller blot en bedre oversigt over, hvor man kan gå på toilet.

Det nytter ej hellere at stå i kø for at få en nøgle, eller stå at bøvle med at betale 5 kr. i en automat, når benene ryster under en. I storcenteret er der altid et toilet i nærheden som er let at finde og bruge.

Toiletforhold skal prioriteres mere i bymidten, så det bliver mere tilgængelig, end det er i dag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *