Skip to main content

Kolding Netavis

Mere fokus på hele kommunen – ikke kun midtbyen

Elo Christoffersen
Lars Rosenberg Grodt-Andersen (DD). Privatfoto.

Læserbrev af Lars Rosenberg Grodt-Andersen (DD), Drejens / spidskandidat til kommunalvalget.

Alt for længe har Kolding midtby fået størstedelen af opmærksomheden, mens centerbyerne, landsbyerne og oplandet er blevet forsømt. Det mærkes tydeligt, når man bevæger sig rundt i kommunen – for mange steder forfalder både veje, fortove og offentlige bygninger.

I stedet for at bruge millioner på prestigeprojekter, burde vi sikre, at de mest basale ting fungerer. Vi mangler sikre skoleveje mange steder, og vores skoler og institutioner trænger til bedre rammer. Det er her, pengene bør prioriteres – ikke i dyre projekter, der kun gavner få.

Vi skal have en mere balanceret udvikling, hvor hele kommunen får del i midlerne, og hvor der bliver taget hånd om det nære. Borgerne ønsker ikke at bo i en kommune, hvor der mangler vedligeholdelse og struktur – uanset hvor smukke og dyre boliger der bygges.

Det er tid til at prioritere ansvarligt, så vi får mere for borgernes penge og en kommune, der fungerer for alle.

Stem på Liste Æ – for et mere ansvarligt Kolding.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: