Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), Hejls / medlem af Byrådet og Ældrerådet.
Demokratiet i Kolding kommune er i forfald. Ældrerådsvalget tegner det mest tydelige sprog, når der ses på andelen afgivne stemmer.
Ældrerådet har igennem flere valgperioder kæmpet for, at valget til Ældrerådet skulle være fremmødevalg, sammen med kommunalvalget og regionsvalget. Det har ikke vundet gehør blandt politikerne i byrådet.
Flertallet i Byrådet er total døve, når der snakkes bare lidt demokrati. Forvaltningen foreslog et valgfremmende tiltag, altså at flere skulle have nemmere adgang til at afgive stemme til kommune- og regionsvalg. Forslaget var at nedlægge muligheden for brevstemning i Centerbyerne Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld Fantastisk at folkevalgte til byrådet kan stemme for et sådan et udemokratisk forslag, tja.
Resultatet af Ældrerådsvalget viser tydeligt, at digital afstemning koblet sammen med brevafstemning er katastrofal når der ses på stemmeprocent. 2021 var stemmeprocenten til Ældrerådsvalget 43,2 % og i år kun 35,8%. Det dur ikke og det vil jeg kæmpe for at ændre til næste valg.
