Skip to main content

Kolding Netavis

Mand varetægtsfængslet efter trusler i Kolding

Elo Christoffersen
112
Der var glæde og krammere efter en vellykket politiaktion. Privatfoto.

En 47-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter en flere timer lang politiaktion tirsdag på Norgesvej i Kolding.

Manden blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han var sigtet for trusler mod en offentlig myndighed, skriver jv.dk.

Han ringede tirsdag formiddag til Borgerservice i Kolding Kommune og truede med, at der var placeret bomber, samtidig med at han udtrykte selvmordstanker. Under opkaldet fortalte han også, at han var udstyret med gasmaske og skudsikker vest, og ønskede, at politiet skulle skyde ham.

Politiet rykkede ud med et omfattende sikkerhedsopbud og forhandlede i flere timer med manden, inden han tirsdag aften ved 18.35-tiden frivilligt overgav sig. Ved en ransagning fandt politiet flere knive, gasmasker, militærtøj og andre genstande.

Den 47-årige mand nægtede sig skyldig og ønskede ikke at afgive forklaring, men retten vurderede, at bombetruslen vejede tungest, og han blev varetægtsfængslet og anbragt på retsmedicinsk afdeling indtil 27. august.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.