Skip to main content

Kolding Netavis

Makkerpar fra IBA blev hædret for stærkt fællesskab og engagement

Elo Christoffersen
Louise Birkkjær Nielsen og Mathilde Sara Aramoon Clausen har modtaget Fanebærerprisen 2025. Pressefoto.

Louise Birkkjær Nielsen og Mathilde Sara Aramoon Clausen, nyuddannede fra IBA Erhvervsakademi Kolding, har modtaget Fanebærerprisen 2025 fra HK Sydjylland.

De to blev indstillet i fællesskab for deres store engagement i De Studerendes Råd, Makkerpar fra IBA. Louise har bl.a. været en synlig og hjælpsom tutor og stået bag flere sociale arrangementer, mens Mathilde har repræsenteret de studerende både i IBA’s bestyrelse og i den nationale studenterorganisation DESO.

Sammen har de ydet en utrættelig indsats for fællesskabet – også under praktikperioden – og været forbilleder for samarbejde og studiemiljø.

Fanebærerprisen gives til elever, der ikke kun er fagligt engagerede, men også bidrager til fællesskabet. Med prisen følger et legat på 2.000 kroner og en Kay Bojesen-fanebærerfigur til hver modtager.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: