Læserbrev af Thomas Kramer (M), Kolding / byrådskandidat.
Kolding bryster sig af at tage hånd om sine ældre borgere. Og ja – meget fungerer udmærket.
Der er mange dygtige medarbejdere og ildsjæle, som hver dag gør en forskel. Ældresagen har i årevis trukket et enormt læs. Men vores ældrepolitik ligner alt for ofte en gentagelse af fortiden – en kopi af gårsdagens løsninger, pakket ind i nye overskrifter.
Vi står over for en demografisk udfordring. Antallet af ældre vokser markant, og vi kan ikke længere nøjes med at “gøre som vi plejer”. For ældre i dag – og i fremtiden – er ikke en ensartet gruppe. De er mennesker med livshistorier, erfaringer og ønsker, der spænder vidt. Derfor skal vores tilgang ændres fra one size fits all til one size fits one.
Hvad der fungerer for den ene, fungerer ikke for den anden. Nogle ønsker fællesskab og aktivitet, andre ro og tryghed i eget hjem. Forskelligheden er ikke problemet – den er virkeligheden. Men den kræver, at kommunen tør give slip på tanken om standardborgeren og i stedet tænker i fleksibilitet, individuelle valg og reel medbestemmelse.
Værdighed kan ikke måles i minutter på et stopur. Den opstår ikke af skemaer og kontrol, men når den ældre oplever at blive hørt og taget alvorligt. Vi taler meget om “det værdige ældreliv”, men hvor ofte spørger vi egentlig de ældre selv, hvad de mener er værdigt?
Politikerne hviler sig i, at “meget jo fungerer fint”. Det er trygt – men også en sovepude. Virkeligheden forandrer sig, og det skal politikken også. Vi har brug for ledere, der tør give slip på vanetænkningen og slippe borgerne mere fri.
Ældrepolitik handler ikke kun om rengøring og medicin. Det handler om livskvalitet, identitet og respekt for dem, der har bygget vores samfund. De ældre har ikke brug for flere løfter om “varme hænder” – de har brug for, at nogen lytter. Ikke bare til deres behov nu, men til deres drømme og værdier for resten af livet.
Så når du står i stemmeboksen næste gang, så tænk dig om. Hvis du bare stemmer på den, du “plejer”, fordi de lover guld og grønne skove, så ender du nok med de samme kviste og det samme snydeguld, som de sidste 10-15 år har budt på.
Ældreområdet i Kolding har brug for politikere, der tør tage et opgør med fortiden og ikke bare råber ”robotstøvsuger”. Der tør sige: Vi kan ikke nøjes med det nødvendige – vi skal stræbe efter det meningsfulde. For ældrepleje er ikke en udgiftspost. Det er en investering i vores fælles menneskelighed.
Hvis vi virkelig mener, at ældre skal have et værdigt liv, må vi starte med at lade dem bestemme over det. Det kræver, at vi tør lytte – og handle. For lytning uden handling er bare støj.
Så her er et råd til både politikere og vælgere:
Lad være med at stemme på dem, du plejer. Stem på dem, der tør forandre. Kun sådan kan Kolding blive en kommune, hvor “one size fits one” ikke bare er et slogan – men en måde at behandle mennesker på.
Bryd vanen og stem på én der rent faktisk tager ældresagen alvorligt.
