Morgentrafikken var i særdeleshed mærket af natten snefald her i området.
Snefaldet natten til mandag satte sit præg på morgentrafikken mandag morgen.
Blandt andet på Esbjergmotorvejen, hvor en lastbil ved 05-tiden stod på tværs af motorvejen tæt på kommunegrænsen ved Lunderskov i retning mod Vejen. Det skriver netavisen migogvejen.
Det blev nødvendigt, at lukke motorvejen i cirka fire timer. Det skabte betydelige trafikale udfordringer.
Derudover forulykkede en 23-årig mand fra Kolding klokken 06.56 med sin bil på Lunderskovvej 15 ved Veerst.
Der er ingen meldinger om tilskadekomst ved uheldene.

