Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Kolding/byrådsmedlem.
Kvinders rettigheder er aldrig kommet af sig selv. De er blevet til, fordi kvinder før os havde modet, tog ordet, tog plads og tog kampen. Kvinder, der nægtede at acceptere, at deres køn skulle sætte grænserne for deres frihed, muligheder og drømme.
Derfor er 8. marts ikke bare en dato i kalenderen. Det er en påmindelse om, at fremskridt altid begynder med nogen, der siger: Sådan her skal det ikke blive ved med at være.
For kvindekamp handler ikke kun om løn og ligestilling. Det handler også om kvinders rettigheder.
Om retten til selvbestemmelse.
Om retten til frihed.
Om retten til at blive taget alvorligt.
Og om retten til at leve et liv på egne præmisser.
For kampen er ikke kun vores. Den er også for kvinder, vi aldrig møder.
For piger, der vokser op et helt andet sted end os.
For kvinder, der stadig kæmper for uddannelse, frihed og arbejde – og for retten til at bestemme over deres eget liv.
Kvindekamp er ikke kun noget, vi gør for os selv. Det er noget, vi gør for hinanden.
På tværs af sprog.
På tværs af hudfarve.
På tværs af religion.
På tværs af landegrænser.
For i sidste ende handler det om mennesker – og mennesker skal behandles ordentligt.
Det gælder også her.
