Læserbrev af Christina Foldager (K), Kolding/folketingskandidat og byrådsmedlem.
En gang grundvandsgeolog – altid grundvandsgeolog – og jeg er da også fuldstændig kompromisløs, når det handler om vores drikkevand.
I Danmark har vi den helt særlige luksus, at vi kan hente rent grundvand næsten direkte fra undergrunden og sende det ud i vores vandhaner som drikkevand.
Altså den luksus havde vi i hvert fald. For i dag findes der sprøjtegifte i mere end 50% af vores vandboringer – og i prøver af det grundvand, der er på vej ned mod drikkevandsmagasinerne, er tallet 80%.
Vores drikkevand er således under massivt pres fra sprøjtegifte, pesticider og PFAS. Det er ikke kun fortidens synder, vi ser bevæge sig mod drikkevandsmagasinerne. Også stoffer, vi bruger i dag, er på vej ned.
Jeg kan og vil simpelthen ikke acceptere en fremtid, hvor vi serverer kemikalier for vores børn, eller hvor rensning af drikkevand bliver den permanente løsning. Det bliver hamrende dyrt – og giften vil, uanset dyr rensning af drikkevandet, stadig være til stede i jord, natur, vandmiljø og organismer. Det kan vi ikke acceptere.
Rensning på dyre anlæg kan undtagelsesvist være en midlertidig nødløsning, mens vi stopper selve forureningen ved kilden. Men det må ikke blive en permanent løsning. Der skal handling til nu! Forurening af drikkevandet kan ikke være overladt til frivillige aftaler med lodsejere, som kommuner og vandselskaber skal bruge oceaner af tid på at forhandle hjem, mens giften bare siver ned. Vi har gang i en ressourcetung og langsommelig proces med to tabere – vores drikkevand og vores kommende generationer.
Vores drikkevand er fundamentet for en tryg hverdag. Den konservative generationskontrakt forpligter os til at give miljøet videre til vores efterkommere i mindst lige så god stand, som vi selv modtog det.
I mine øjne er kvaliteten af vores børns drikkevand ganske enkelt ikke til forhandling.
