Skip to main content

Kolding Netavis

Kommunen udsteder badeforbud

Elo Christoffersen
Rebæk Strand. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Badning frarådes ved Rebæk Strand på grund af forurening, oplyser kommunen.

Kommunen udsteder badeforbud: En prøve af badevandet ved Rebæk Strand den 9. juni viste, at der var for mange spildevandsbakterier i vandet. Derfor har Kolding Kommune sat et rødt flag i badevandsappen, som betyder, at det ikke anbefales at bade. Det røde flag vil være hængende i hele weekenden.

Overskridelsen skyldes formentlig regnvejr tirsdag morgen. Regnen fik spildevand til at løbe ud i Kolding Å, og derfra ud til Rebæk Strand. Kommunen kender ikke til andre forureningskilder og mener, at forureningen er forbigående.

Der er taget nye prøver af badevandet i dag, fredag. Der tages igen prøver i midten af næste uge. Derefter vil kommunen vurdere, om det røde flag skal blive hængende.

Selvom der ikke har været regnvejr siden tirsdag, anbefales det at vente 2-3 dage efter kraftig regn, før man bader ved bynære strande som Rebæk Strand. Badning sker altid på eget ansvar.

Det er langt fra første gang, at der er problemer med badevandet ved Rebæk Strand.

Man kan følge badevandskvaliteten og se røde eller grønne flag i appen “Badevand” eller på hjemmesiden badevand.dk, hvor man også kan læse mere om, hvordan kvalitetsmålingerne bliver lavet, og se de seneste prøveresultater.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: