Kolding Netavis

Kom til efterårsdage på Landbomuseet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Landbomuseet Kolding.

I efterårsferien kan du komme til efterårsdage på Landbomuseet Kolding nær Harte.

Landbomuseet Kolding arrangerer også i år, efterårsdage. Her kan du udforske naturen eller prøve kræfter med kulturhistorien. Der er mange aktiviteter for både store og små – alt sammen under kyndig vejledning af museets frivillige.

Lav f.eks. dit eget reb til sjippetov, eller mal selv mel og bag brød over bål. Aktiviteterne er både for store og små. Du kan eksempelvis prøve dine færdigheder med det glohede jern i smedjen.

Der er kartoffeltryk i kaffestuen, hvor du kan lave de flotteste tryk i forskellige farver.

Medbring dine egne æbler og beholdere, så kan du presse din egen æblemost.

Museet er også åbent.

Efterårsdage løber af stablen den 16.-18. oktober klokken 10-16. Aktiviteterne begynder, at lukke ned klokken 15.30.

Du finder Landbomuseet Kolding på Brødsgårdsvej 52, Harte.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel