Skip to main content

Kolding Netavis

Kolding skal se værdien i cirkulære forretningsmodeller

Elo Christoffersen
Solveig Søndergaard (R). Privatfoto.

Læserbrev af Solveig Søndergaard (R), Kolding / byrådskandidat.

Kolding skal have flere cirkulære forretningsmodeller!

Det har du måske hørt før, men det lyder teknisk og lidt ukonkret, for hvad er det egentlig, og hvordan skal man navigere i det?

Cirkulære forretningsmodeller er butikker med hovedfokus på, at forlænge levetiden på de ting man allerede har, frem for at købe nyt. Det hjælper med at ændre vores forbrugskultur fra køb køb køb, til en kultur med mere omtanke og fokus på bæredygtighed.

Mange ønsker mere liv til midtbyen, og flere af disse butikker som en fast del af vores bymidte, vil gavne Koldings lokalmiljø. De bringer et element af menneskelighed, kontakt og kvalitet i vores butikker, der skaber liv i vores bymidte, som ikke findes i de store kæder.

For at gøre det nemmere, at finde rundt i hvad er hvad, har jeg udarbejdet en liste af nogle af mine yndlings lokale aktører i Kolding:

1) Repair Café Kolding: Et frivilligt initiativ, som afholdes ca. en gang om måneden i pakhuset på havnen. Man kan medbringe alt fra køkkenmaskiner og møbler, til tøj og lamper, samtidig med, at få hjælp af søde frivillige som elsker at reparere. I Repair Cafen finder du en blanding af mennesker med forskellige kompetencer, en hær af pensionerede ingeniører og unge it-folk, som står klar til, at hjælpe dig med at reparere dine ting.

2) Mac Repair Shop v / Fade: Hver gang jeg har problemer med min telefon eller computer, går jeg altid først ned og besøger FADE. Butikken har altid travlt, da der leverers den bedste service og en kæmpe nørdet viden om produkter, i ordets mest positive betydning. Ved at bruge Fade, spare man miljøet for en masse elektronikaffald, der ellers ville være blevet kasseret og undgår at skulle bruge flere penge på at købe helt nyt.

3) Tøjskabet, The Walk in: Placeret i bymidten og sælger flot genbrugstøj, særligt udvalgt af butikkens ejer. Med mål om at give flot tøj et nyt liv, til fornuftige priser.

Jeg stiller op til byrådet for det radikale venstre, blandt andet fordi jeg tror på de her lokale forretninger og gerne vil se mere af den slags, som en fast del af vores by.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: