Klumme af forfatter og klummeskribent Vibeke Henriksen, Kolding.
Kender du det, nรฅr man pludselig begynder at grine i situationer, hvor det ikke helt passer sig?
Det er ofte en reaktion pรฅ nervรธsitet, ubehag eller stress, som kan opstรฅ i alvorlige eller anspรฆndte situationer, f.eks. nรฅr man modtager dรฅrlige nyheder eller nรฅr man stรฅr foran en presset situation.
Jeg kan huske, da vi for nogle รฅr siden skulle begrave min far, og hele familien sad samlet omkring bordet sammen med bedemanden. Her skulle vi have de sidste formaliteter pรฅ plads inden begravelsen, og bedemanden ville gerne vide noget om afdรธdes livshistorie. Pludselig kunne jeg mรฆrke en ustyrlig trang til at grine.
Jeg forsรธgte ihรฆrdigt at undgรฅ รธjenkontakten med bedemanden og kiggede ned i bordet, imens jeg prรธvede at undertrykke det grin, som var pรฅ vej. Jeg tog hรฅnden op til munden for at hjรฆlpe mig, og forsรธgte at gemme mit ansigt vรฆk, imens jeg kรฆmpede med at holde grinet inde.
Selvom hele situationen krรฆvede en mere alvorlig reaktion, og hvor jeg kunne mรฆrke hvordan tankerne flรธj om รธrerne pรฅ mig selv โ-Du mรฅ ikkeโ, โ-stop sรฅโ. Kunne jeg mรฆrke, hvordan grinet begyndte at vokse og komme ud i rummet. Det lykkedes mig at samle mig og finde et lommetรธrklรฆde frem, sรฅ jeg kunne lade som om, at det var lidt hulken. Helt indtil jeg kom til at kigge op pรฅ min sรธster, som sad og stirrede pรฅ mig med kรฆmpe รธjne, og havde regnet mig ud.
Sรฅ da vores รธjne mรธdtes, kunne jeg slet ikke holde grinet tilbage lรฆngere og begyndte at klukke hรธjlydt, imens jeg undskyldte og forsรธgte at rejse mig fra bordet, sรฅ jeg ikke var til gene for de resterende familiemedlemmer, som sad med tรฅrer i รธjnene og lidt forfรฆrdelse.
Gennem mine studier i psykologi har jeg lรฆrt, at dette fรฆnomen handler om en persons coping-mekanismer, altsรฅ de strategier, som individet ubevidst anvender for at hรฅndtere stress, udfordringer og fรธlelsesmรฆssige problemer.
At grine som en coping-mekanisme betyder, at individet bruger grinen som en mรฅde at hรฅndtere eller bearbejde svรฆre eller intense fรธlelser. Nรฅr man stรฅr over for stress, angst, sorg eller andre fรธlelsesmรฆssige udfordringer, kan grinet fungere som en form for afreaktion, der hjรฆlper med at lette spรฆndinger og skabe en form for mental lettelse.
Grin kan ogsรฅ fungere som en mรฅde at distancere sig fra den underliggende smerte eller stress pรฅ. Pรฅ denne mรฅde kan det gรธre det lettere at tackle de vanskelige fรธlelser, som man stรฅr overfor.
Som mรฆrkvรฆrdigt som det kan lyde, kan grinen i sรฅdanne situationer faktisk vรฆre en forsvarsmekanisme, der bidrager til at lette den fรธlelsesmรฆssige byrde. Det er en pรฅmindelse om, at selv i de mest alvorlige รธjeblikke kan der findes et glimt af menneskelig sรฅrbarhed.
Selvom det kan fรธles malplaceret, er det en del af den komplekse mรฅde, vi reagerer pรฅ livets udfordringer. Mรฅske er det netop disse รธjeblikke, der minder os om, at vi alle er menneskelige, og at det er okay at fรธle og reagere forskelligt, selv nรฅr vi stรฅr over for sorg.
Men jeg mener at det er vigtigt at huske, at grinen ikke altid er en erstatning for den nรธdvendige sorgbearbejdning. Det kan vรฆre en mรฅde at hรฅndtere situationen pรฅ, men det kan ogsรฅ vรฆre en skjold, vi bruger for at beskytte os selv mod den overvรฆldende vรฆgt af vores fรธlelser. I virkeligheden er det helt naturligt at pendulere mellem latter og tรฅrer; begge fรธlelser har plads i vores liv og vores helingsproces.
Der findes heldigvis flere forskellige typer af coping-mekanismer bl.a. problemfokuserede, fleksible og undgรฅelsesfokuserede strategier, og at grine, er kun en af dem.
Sรฅ nรฆste gang du finder dig selv i en akavet situation, hvor latter pludselig bryder frem, husk, at det uanset omstรฆndighederne kan vรฆre en helt naturlig reaktion.
