Skip to main content

Kolding Netavis

Jacob Bank skal møde frygtet modstander i VM-kamp

Elo Christoffersen
Her ses Jacob Bank i kamp tidligere i år. Foto: Henrik Olesen (Arkivfoto)

Jacob Bank fra Almind er udpeget til VM-kamp om den ledige WBO-titel i supermellemvægt. Modstanderen bliver den ubesejrede kazakh Janibek Alimkhanuly.

ALMIND: Den bliver ikke nem, men den kan gøre Jacob Bank til verdensmester.

WBO har udpeget kazakhstaneren Janibek Alimkhanuly og danske Jacob Bank til at bokse om den VM-titel i supermellemvægt, som engelske Hamzah Sheeraz forleden afgav. Det skriver TV Syd.

Modstanderen er frygtet. Janibek Alimkhanuly er ubesejret med 17-0 og tidligere WBO- og IBF-verdensmester i mellemvægt.

MERE BOKSNING I KOLDING

Jacob Bank vandt igen – nu 20-0 efter sejr i Jeddah – læs om vejen mod VM-kampen her.

Samtidig er det en kontroversiel modstander. Janibek Alimkhanuly blev testet positiv for det forbudte stof meldonium den 15. november 2025, og fik en udelukkelse på 12 måneder. Han har efterfølgende meldt, at han rykker op i supermellemvægt efter sin karantæne.

Jacob Bank (20-0) har flere gange kritiseret forløbet, men er klar til at tage kampen.

“Der er mange, der forsøger at tale mig fra det. Han er en hård mand at møde, men jeg kan slå alle sammen”, fortæller Jacob Bank til TV Syd og tilføjer:

“Der er ingen nem vej til at blive verdensmester, og jeg vil gerne være verdensmester i alle forbund”.

Kampen om den ledige titel er endnu ikke officielt programsat.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.