Skip to main content

Kolding Netavis

Ingrid Sørensen vinder Danish Retail Award 2025

Elo Christoffersen
Foto: Coop/Facebook.

Ingrid Kjær Rosager Sørensen vandt detailbranchens mest prestigefyldte pris.

Ingrid Sørensen vinder Danish Retail Award 2025: For ti år siden tog Ingrid Kjær Rosager Sørensen hul på sin rolle som uddeler i SuperBrugsen Vonsild med en klar mission. Det var, at skabe fornyelse og vækst i butikken. Siden da har Ingrid, sammen med sit lederteam og medarbejdere, arbejdet målrettet for at udvikle butikken. Og resultatet er imponerende, skriver Coop i en pressemeddelelse.

SuperBrugsen Vonsild har gennemgået en omfattende renovering, omsætningen er næsten fordoblet. Og butikken er i dag et ægte flagskib i kæden. Særligt ferskvareområdet skiller sig ud med en af de største slagter- og delikatesseafdelinger, som beskæftiger 12 fuldtidsansatte.

SF Kolding

Ingrid Kjær Rosager Sørensen har desuden skabt en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed, stor arbejdsglæde, diversitet og lang anciennitet blandt personalet. Butikken fungerer også som læreplads for seks elever. Det bidrager til, at uddanne nye talenter til gavn for både kæden og detailbranchen.

Som leder er Ingrid Kjær Rosager Sørensen kendt for sine stærke værdier og fokus på vækst, udvikling, sammenhold og ordentlighed. Hun har sat en klar retning, som inspirerer hele Coop-kæden og hendes kollegaer.

Den imponerende indsats har nu fået sin velfortjente anerkendelse, da Ingrid Kjær Rosager Sørensen er blevet tildelt Danish Retail Award 2025. Det er detailbranchens mest prestigefyldte pris.

Med prisen cementerer Ingrid Kjær Rosager Sørensen sin position som en markant og visionær leder af en af SuperBrugsens stærkeste butikker.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: