Læserbrev af Hanna Andresen (S), Sjølund / byrådskandidat.
Er Kolding Kommune’s INDKØBSAFTALE mon en “Molbohistorie”?
Nix den er ægte nok.
I bedste mening er stat og KL enige om, at alle landets kommuner skal lave indkøbsaftaler. Ideen understøttes af EU-regler.
Det betyder at ALLE Kolding Kommunes institutioner KUN må handle ind hvor der er indgået indkøbsaftaler.
Man vil sikre at der spares på borgernes skattekroner, hvilket naturligvis fortjener ros. MEN de fine hensigter gør det bøvlet for kommunens landsbyer.
Konkret i vores lokalområde betyder det, at Sjølund-Hejls Skole og Børnehuset Hejls IKKE må handle i områdets eneste dagligvare butikker, Dagli’ Brugsen Hejls og Dagli’Brugsen Sjølund.
Man er med indkøbsaftalerne overbevist om, at der spares penge, men gør det nu også det?
FOR PENGE ER IKKE ALT!
Et er sikkert, aftalen ødelægger ihverfald noget fundamentalt for fælleskabet i landsbyer som Hejlsminde, Hejls og Sjølund.
Her hvor brugsuddelerne Ole og Jesper dagligt forsøger at understøtte landsbyfællesskabet, der hindres institutionslederne Signe og Anders i at gøre det samme.
Sådan en aftale nedbryder den kit som binder et landsbyfællesskab sammen, når børnehave og skole ikke må handle lokalt. Der sendes et budskab om, at vi ikke har brug for hinanden og DET dur ikke!
Et konkret eksempel er når Anette som underviser i Madkundskab på skolen, skal bruge 6 dåser flåede tomater eller et brev med kanel, så må hun ikke gå i Brugsen og handle ind. Hun skal bestille en hel kasse dåse tomater eller 1 kg kanel hos carteringsfirmaet som så leverer på skolen.
Jeg mener at her er stof til en Molbohistorie, som virker både tung og skør.
For en “måske kommende byrådspolitiker” kunne jeg da godt tænke mig at arbejde på at få ændret aftalen. Selvom jeg god ved at “man skal vælge sine kampe med omhu, når man er oppe mod både stat, KL og EU-regler!
Jeg har spurgt Marie Bjerre, som er regeringens EU-minister og hun siger nogenlunde frit citeret:
-Vi danskere er så pæne og lovlydige, hvilket nogle gange begrænser os!
Så er det at jeg tænker:
“Er der mon en kattelem?”
Det vil tiden vise, jeg vil forfølge muligheden.
