Kolding Netavis

Idræt og lederudvikling i fokus

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Claus Warming, formand Kolding Idrætsråd, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding.

Det danske samfund er afhængig af frivillige og foreninger der binder tingene og hverdagen sammen. Ligesom idrætsforeningerne hver dag er med til at sikre sammenhængskraften i danskernes hverdag. Foreningerne har dagligt kontakt med størstedelen af befolkningen. Fritidslivet har en bred appel og vores børn og unge dannes og udvikles også i foreningerne.

Ingen er i tvivl om at det er vigtigt at vi på skolerne har en samlende skoleleder, at vores mange dygtige skolelærere er velforberedt og klædt på til at lede klasselokalet. Det samme er tilfældet i erhvervslivet.

Virksomhedsledere efteruddanner sig og får lagt yderligere kompetencer på CV-et. Professionelle bestyrelsesmedlemmer ved godt at det er vigtigt at udvide horisonten, bygge på vidensbanken, kvalificere sig så den enkelte kan have de bedste personlige forudsætninger for at bidrage optimalt til sammenhængen.

Foreninger er bygget på frivillighed og den danske foreningsmodel er unik og den skal vi værne om. Dog stilles der større og større krav til ledelsen i foreningerne.

Det offentlige Danmark bygger flere og flere ydelser op omkring frivilligt arbejdskraft og bidrag. Derfor kan vi som frivillige godt forvente og kræve at Folketing, Region, Kommune afsætte mange flere kroner til udvikling af ledelsen i foreningerne.

Kolding Idrætsråd er glade og stolte over at vores foreninger i Kolding gennem fællesskabet evner at bidrage til samfundsinitiativer og projekter som det offentlige gerne vil have bragt i spil. Det er glædeligt og mange gange helt naturligt at idrætten byder ind.

Som frivillig bestyrelse og leder kan det dog være en kompleks størrelse. Der er mange bolde i luften. En frivillig topleder og bestyrelse i en frivillig organisation skal kunne facilitere fælles retning og sikre en effektiv organisering i et komplekst netværk af mange interessenter, frivillige, medlemmer, evt. ansatte, myndigheder og lokalsamfund.

Som nævnt skal vi værne om den danske foreningsmodel. Alle skal have mulighed for at bidrage.

I det forgangne år har Kolding Idrætsråds bestyrelse netop arbejdet med idrættens udviklingsproces. Centrale foreningsfolk nævner blandt andet, at foreningerne efterspørger kompetenceudvikling og styrkelse af netværksdannelsen.

Der er ingen tvivl om at Kommunens og Kolding Idrætsråds medlemmers mange dygtige idrætsledere skal have værktøjskassen fyldt op med ledelsesredskaber. Lederudvikling skal være i fokus i idrætsforeningerne. Det er selvfølgelig helt nødvendigt, at det også afspejles budgetmæssigt i de offentlige budgetter.

Der er brug for flere kroner til området så ledelserne kan styrkes til gavn for trivsel, sundhed og fællesskabet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *