Skip to main content

Kolding Netavis

Hvad vil politikerne med Kolding Havn?

Elo Christoffersen
Lars Rosenberg Grodt-Andersen (DD). Privatfoto.

Læserbrev af Lars Rosenberg Grodt-Andersen (DD), Drejens/byrådsmedlem.

Den nu tidligere havnedirektør Heino Svenningsen er blevet afskediget med henvisning til manglende fremdrift i byudvikling langs åen.

Det rejser et vigtigt spørgsmål:

Er ønsket om byudvikling reelt et skridt mod at afvikle erhvervshavnen?

Samtidig har Kolding Byråd netop godkendt en havnekommission, som skal undersøge, om boliger og en aktiv erhvervshavn kan sameksistere.

Det arbejde er afgørende – for boliger placeret tæt på tung erhvervsdrift kan skabe alvorlige konflikter.

Derfor er det relevant at spørge, om et flertal i byrådet ønsker at fremskynde en nedlæggelse af erhvervshavnen for at gøre plads til boligbyggeri.

For Danmarksdemokraterne er holdningen klar:

Vi vil kæmpe for bevarelsen af en stærk erhvervshavn.

Kun hvis havnekommissionen entydigt konkluderer, at både boliger og erhvervshavn kan fungere side om side uden at svække havnens drift, vil vi kunne støtte boligbyggeri på havnen.

Erhvervshavnen er kritisk infrastruktur og et vigtigt erhvervsområde for Kolding – og skal behandles derefter.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: