Kolding Netavis

Horse Orchestra på Godset

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Horse Orchestra. Pressefoto.

Den tredobbelte DMA-vinder Horse Orchestra indtager manegen på Godset lørdag den 23. september og tager publikum med på et vildt ridt ud over jazzstepperne.

Ikke mindre end tre DMA-priser har bandet Horse Orchestra vundet siden orkesterets debut i 2014.

Senest vandt de i 2022 prisen for Bedste komponist for albummet ”The Milkam Cometh”. Fra selvsamme album vandt de prisen for Årets bedste track.

I bandets musik møder 1920’ernes New Orleans 1960’ernes avantgardejazz med vilde beats og med afstikkere til alt fra rock til renæssancemusik. Det er en sammensmeltning af ABBA, Herb Albert og Charles Mingus. Uanset hvad bandet kaster sig ud i, er det sjældent genial og original musik, der leveres med så meget overskud og humor, at alle burde unde sig selv denne oplevelse.

Bandets syv medlemmer kommer fra Island, Sverige, Norge og Danmark. Pianist og komponist Jeppe Zeeberg er en af den danske musikscenes mest originale musikere, som udlandet for længst har fået øje på.

Men også medkomponist og trompetist Erik Kimestad fra Norge har opbygget et omdømme som musikalsk stjerneskud både herhjemme og i udlandet.

Derudover tæller bandet Ingimar Andersen på saxofon, Petter Hängsel på trombone, Kristian Tangvik på tuba og Rune Lohse på trommer. Tilsammen dækker bandmedlemmerne en bred vifte af musikalske stilarter på den nordiske musikscene, der giver Horse Orchestra sin helt unikke lyd.

Koncerten finder sted den 23. september klokken 20 på Godset i Kolding. Billetter kan købes her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel