Skip to main content

Kolding Netavis

Høje forventninger til nyt byråd

Elo Christoffersen
Mette Voss. Privatfoto.

Læserbrev af Mette Voss, Kolding/pædagog.

2025 er ved at slutte og om få dage træder det nye byråd til..

Og jeg har høje forventninger.

For under valgkampen var der ikke ende på det der skulle ske på børneområdet, når de enkelte blev valgt.

Udtalelser som:

◦ Kolding skal ikke bare tale om at prioritere børnene. Kolding skal gøre det. (F)
◦ Vi skal sikre dygtige ledere, en stærk forvaltning og gode rammer for lærere og pædagoger. (V)
◦ Vi ønsker investeringer i både dagtilbud, skole og fritid. (B)
◦ Vores børns trivsel er vores vigtigste opgave. Vi vil sikre, at Kolding Kommune får Danmarks bedste institutioner og skoler. (C)
◦ Vi skal have et system, som giver tryghed for, at hvert barn får den hjælp, det har brug for. (O)
◦ Et stærkt løft af folkeskolerne og ikke mindst førskoleområdet, så børn får en god start på livet. (A)

Derudover er der allerede vedtaget 10 millioner til børneområdet i 2027 .

Dette er sagt af de partier/politikere, der har fået plads i Børn, Skole og Familieudvalget.

Og med det i mente, må der være grobund for et børneområde, der i den grad bliver styrket i de næste fire år.

Så jeg vil se frem til de tiltag, der kan og skal sikre de bedste betingelser for dem, hvor det hele starter – nemlig børnene.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: