Kolding Netavis

Historien gentager sig på Riberdyb- og Holmsmindegrunden

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Privatfoto.

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), 2. viceborgmester, Primulavej 7, 6000 Kolding og Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

Dansk Folkeparti har stemt nej til at give A. P. Ejendomme, en længere frist til, at overtage grunden og komme i gang med byggeriet på Riberdyb- og Holmsmindegrunden.

Vi deler den bekymring og kritik, som bl.a. Pierre Legarth har fremført. Der er en reel fare for, at byggeriet aldrig kommer i gang og det bliver til den ene udsættelse efter den anden.

For selv med et meget optimistisk syn på fremtiden, så er der nok ingen der tror, at den nuværende krise er slut om et år – og selv om der måske skulle være en bedring, så vil vi næppe se et fald i priserne tilbage til før krisen.

Kolding Byråd begyndte at planlægge udviklingen af området, helt tilbage da Per Bødker Andersen var borgmester. Det er alt for lang tid, der er gået med projekter, der ikke bliver til noget.

Desværre er der nu igen et stort flertal i Byrådet for at forlænge fristen, uden nogen økonomisk garanti fra A. P. Ejendomme. Så nu gertager historien sig og det kan fortsætte i det uendelig. Der kommer først til at ske noget, når Byrådet sætter foden ned og kræver handling.

Set i bakspejlets klare lys, så fortryder vi i Dansk Folkeparti, at vi ikke lod konsortiet med bl.a. Pierre Ejendomme komme til, da det var aktuelt. Men vi er blevet klogere og indrømmer det gerne. Nu er der behov for, at øvrige partier også lægger kursen om, så der omsider kan ske noget på meget centrale grund.

I Dansk Folkeparti har vi også haft andre tanker , feks. en grøn park i bymidten, der kunne indeholde et hotel i centrum.

200922 soeren rasmussen pressefoto
Søren Rasmussen (DF). Pressefoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel