Ny borgmester i Kolding Kommune bliver fra nytår Venstres Jakob Ville.
Her er Koldings nye borgmester: Jakob Ville fra Venstre blev klokken 00.15 natten til onsdag officielt præsenteret som Kolding Kommunes nye borgmester. I første omgang glemte han dog at nævne sin nye titel, hvilket en journalist hurtigt hjalp ham på rette vej med spørgsmålet:
-Er det dig, der er Koldings nye borgmester?
-Ja, glemte jeg at sige det? svarede Jakob Ville med et smil.
Den nye borgmester lagde vægt på vigtigheden af at skabe et bredt samarbejde i det kommende byråd og annoncerede, at han vil indlede forhandlinger med alle partier for at sikre et konstruktivt og samarbejdsvilligt byråd.












