Kolding Netavis

Helt gak gak: Mand stjal pengeboks og bandt sig selv med strips

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Området omkring Slotssøbadet var spærret. Foto: Elo Christoffersen.

Sagen fra Slotssøbadet i Kolding lørdag morgen har taget en helt uventet drejning.

Således fortæller Slotssøbadets direktør, Otto Skak, til jv.dk, at videoovervågning på stedet viser, at manden – der er ansat i et eksternt firma til at gøre rent i Slotssøbadet – stjal penge fra kassen hos Slotssøbadet. Derefter gik han ned i kvindernes omklædningsrum, hvor han bandt sig selv fast med strips til en stol

Efterfølgende har manden tilsyneladende forsøgt, at bilde politiet ind, at han havde været udsat for et røveri, skriver jv.dk videre.

Men det har altså i følge Otto Skak nu vist sig, at manden ikke selv havde rent mel i posen.

Manden blev i formiddags anholdt. Han var dermed både forurettede og den anholdte.

Et stort område ved Slotssøbadet og Kærlighedsstien var spærret fra klokken 07 til 09. Slotssøbadet er åben igen.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke meldt mere ud omkring sagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel