Læserbrev af Kalle Busch, Faglige Seniorer Kolding.
Mange af os går rundt med den trygge fornemmelse af, at “det med organdonation er nok i orden”. Vi står jo alle i Donorregistret, ikke? Men her opstår en af de mest udbredte misforståelser i Danmark: At det at stå i registret betyder, at man har taget stilling. Det gør det ikke.
Donorregistret er nemlig ikke en liste over donorer. Det er en liste over dem, der har taget stilling. Og hvis man ikke har gjort det aktivt, står man som “ikke taget stilling”. Det betyder, at hvis ulykken rammer, så er det de nærmeste pårørende, der i en af livets mest brutale situationer skal afgøre, om ens organer må bruges til at redde andre. Det er et ansvar, mange pårørende må føle som både tungt og smertefuldt.
Derfor giver det faktisk god mening, at vi alle er “automatisk med” i registret – for at gøre det tydeligt, hvem der ikke har taget stilling. Systemet er skabt for at beskytte både os og vores familier. Det er en venlig påmindelse om, at beslutningen ikke tager sig selv.
Mange tror, de har ordnet det. Men i Donorregistret betyder stilhed ikke samtykke – det betyder, at du ikke har taget stilling.
Når vi i Faglige Seniorer har inviteret til et café møde om organdonation torsdag den 8. oktober, er det netop for at give klarhed. Ikke for at påvirke nogen til et bestemt svar, men for at sikre, at alle får mulighed for at forstå reglerne – og tage en beslutning, der er deres egen.
Derfor har vi også valgt at bringe både fagligheden og erfaringen ind i rummet. Først møder vi en oversygeplejerske, der til daglig arbejder med organdonation og kender alle de praktiske, juridiske og menneskelige aspekter. Hun kan forklare, hvorfor systemet er indrettet, som det er – og hvorfor det ikke er nok “bare” at stå i registret.
Derefter får vi en personlig beretning fra et menneske, hvis liv faktisk blev reddet af et doneret organ. En fortælling, der gør emnet konkret og viser, hvad det betyder, når nogen har taget stilling – og når et organ bliver til et nyt kapitel i et andet menneskes liv.
Med kun 18 tilmeldinger tyder noget på, at mange enten har misforstået systemet eller tror, de allerede har gjort deres del. Måske er det netop de mange misforståelser, der gør, at kun få har tilmeldt sig. Ikke fordi emnet ikke betyder noget, men fordi mange tror, de allerede har gjort deres del. Derfor er det vigtigt at få sagt højt: Hvis du ikke aktivt har registreret din beslutning, så har du ikke taget stilling. Og det er ikke bare en teknisk detalje – det er et spørgsmål, der kan få afgørende betydning for både dig og dine nærmeste.
Det kan tage en familie et helt liv at komme sig over at skulle beslutte det for det du godt selv ku’ have gjort.
