Lørdag morgen kort før klokken 07.30 skete der et færdselsuheld på Ødisvej ved Vamdrup.
Føreren fra Lunderskov mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i nogle skilte i rundkørslen Ødisvej/Bavnevej. Føreren kom kørende ad Ødisvej. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jeppe Tranum, til Kolding Netavis.
Uheldet skete i følge politiet på grund af glat føre.
En kilde fortæller til Kolding Netavis, at føreren i ambulance blev kørt til sygehuset med smerter i nakke og ryg.