Skip to main content

Kolding Netavis

Giv centerbyerne i Kolding Kommune et løft

Elo Christoffersen
Jørn Dohrmann. Pressefoto.

Læserbrev af Jørn Dohrmann (Borgernes Lokalliste, Liste J), Fovslet / byrådskandidat.

Kolding Kommune har mange stærke centerbyer med hver deres charme, historie og fællesskab. Men hvis vi vil sikre liv, handel og trivsel i hele kommunen – ikke kun i Kolding by – skal vi give centerbyerne mulighed for at udvikle sig og blomstre.

Det handler ikke kun om bygninger og butikker, men om at skabe attraktive bymiljøer, hvor både borgere og besøgende får lyst til at opholde sig. Når byerne ser godt ud, signalerer det liv, stolthed og engagement. Derfor bør kommunen prioritere forskønnelse, grønne byrum og bedre vedligeholdelse i vores centerbyer.

Borgernes lokalliste mener at det er vigtigt at investere i nye og sikre cykelstier, både mellem byerne og rundt i dem. Gode cykelforbindelser gør det lettere for borgere at vælge cyklen frem for bilen, vi ser jo lige nu at flere tager cyklen måske pga. at de bruger Elcyklen – og det er ikke kun godt for klimaet, men også for sundheden og livskvaliteten. Derudover kan et stærkt net af cykelruter tiltrække turister, der ønsker aktive ferieoplevelser i smukke og trygge omgivelser.

Med en målrettet indsats for udvikling, forskønnelse og bæredygtig mobilitet mener Borgenes lokalliste at Kolding Kommunes centerbyer bliver mere levende, attraktive og fremtidssikrede. Det er en investering i hele kommunens sammenhængskraft – og i vores fælles fremtid.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: