Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), Kolding/medlem af Børne-, Skole- og Familieudvalget.
Tal fra Undervisningsministeriet viser at et betydeligt antal børn, kommer sultne i skole.
Således er f.eks. omkring 27% af børnene i en 4. klasse sultne, når de møder i skole. 15 til 20% af alle skolebørn har ikke regelmæssigt madpakke med i skole. Det har naturligvis indflydelse på børnenes trivsel og evne til at lærer nyt i skolen.
Der kører i øjeblikket forsøg på nogle skoler med gratis skolemad. Det er en god, men dyr ordning, som det ikke ligger ligefor at kunne indføre gratis skolemad, uden et statsligt tilskud. Men EU har vedtaget en skoleordning, der skal fremme sunde kostvaner blandt børn og unge og give dem bedre adgang til frugt og grønt. Ordningen er gratis. Kommunen får et tilskud der svarer til omkostningen til indkøb af frugt og grønt, der så kan uddeles gratis til skolebørnene.
I forhold til frugt og grønt, så viser undersøgelser, at kun 27% af børn i alderen 7 til 12 år den anbefalede mængde og for børn i alderen 13 til 18 år er det kun 7%.
I Dansk Folkeparti har vi derfor foreslået i Børne-, Skole- og Familieudvalget, at Kolding Kommune tilslutter sig ordningen og der søger for gratis frugt og grønt til skolebørnene, uden omkostninger for familierne.
Vi håber der vil være opbakning til ordning, når den skal behandles på udvalgsmødet i april. Målet er at den lette adgang til frugt og grønt, vil bidrag til at grundlægge sundere kostvaner i en tidlig alder samt bidrage til større trivsel og velbefindende for børnene.
