Kolding Netavis

Friplejehjem kan noget andre plejehjem ikke kan

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Knud Erik Langhoff (C), borgmesterkandidat, Mariavej 9, 6091 Bjert.

Hvorfor har Kolding kommune ikke et friplejehjem, når det nu er en velfærdsmodel med mange vindere og ingen tabere?

Konservative i Kolding vil arbejde for at vi i Kolding får et friplejehjem.

Det vil vi fordi borgerne og medarbejderne får flere valgmuligheder og kommunen sparer anlægskroner, der kan bruges til andre formål – eksempelvis en skole eller daginstitutioner.

Friplejehjemsleverandør får den samme betaling, som det koster kommunen at drive plejehjem. Det bliver altså ikke dyrere for de ældre at vælge et alternativt tilbud, og heller ikke dyrere kommunens borgere. Skaber den private at overskud, betale de skat af overskuddet.

Kolding Kommune har kommunale plejehjem, selvejende plejehjem og OPP plejehjem. Både Dreyershus og Vonsildhave er drevet af private, men det er kommunen der bestemmer, hvem der flytter ind på dem.

Den private operatør får ingen garanti for, at der rent faktisk kommer nogen beboere. Derfor skal den private operatør arbejde benhårdt for at levere et tilbud og kvalitetsniveau, som de ældre og deres pårørende finder attraktivt. For ellers er der ikke nogen kunder i butikken.

Det frie valg – og dermed også fravalg – sikrer altså, at de private leverandører har hånden på kogepladen ved opførsel og drift af et plejehjem.

Dermed er de private operatører tvungne til at gøre sig attraktive overfor borgerne, der er vigtige kunder, som skal serviceres – og altså ikke en omkostning, hvor kvalitet måles i minutter. Metoden giver i øvrigt også medarbejderne flere arbejdsgivere at vælge imellem og skaber dermed sund konkurrence om et godt arbejdsmiljø.

De ældre i Kolding Kommune er gamle nok til selv at vælge plejehjem – og borgerne kloge nok til at vælge politikere, der vil give dem muligheden for det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *