Skip to main content

Kolding Netavis

Formueskat: Vil du spise suppe med en kniv?

Elo Christoffersen
Rasmus Sandvej (K). Privatfoto.

Læserbrev af Rasmus Sandvej (K), Kolding/folketingskandidat.

Du kan sikkert se billedet for dig. Det er hverken kønt, effektivt eller særlig gennemtænkt og du opnår ikke det ønskede resultat.

Sådan er det også med en formueskat.

Ja, målgruppen er velhavende mennesker. Men for mange er formuen resultatet af årtiers hårdt arbejde, stort ansvar og betydelig risikovillighed. Det er mennesker, der har turdet investere, skabe og bygge noget op fra bunden.

Virksomhedsejere skaber arbejdspladser, lærlingepladser og eksport. De bidrager til innovation og vækst. De er med til at gøre Danmark rigere og stærkere.

Spørgsmålet er: Gør de ikke allerede nok for Danmark?

  • Er formueskatten udtryk for jantelov eller klassisk omfordelingspolitik?
  • Skal det ikke kunne betale sig at arbejde hårdt, tage chancer og skabe succes?

Det er ikke sådan, at denne gruppe ikke bidrager til statskassen, snarere tværtimod. De betaler allerede betydelige skatter og afgifter.

Hvis vi vil skabe mere værdi for Danmark, skal vi gøre det modsatte:

Sænke skatten, styrke incitamentet til at investere og gøre det attraktivt at drive virksomhed i Danmark.

Vækst og arbejdspladser kommer ikke af at straffe succes men af at fremme den.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: