Skip to main content

Kolding Netavis

Fjorden, højhuse og indkøbsmuligheder

Elo Christoffersen
Bo Vesterlund. Privatfoto.

Læserbrev af Bo Vesterlund, Tved.

Indtryk fra borgermødet om bydelsplan for Tved og Brændkjær 21/10 i Brændkjærhallen:

Mange fra denne bydel mødte op og diskuterede med folk fra kommunen og bydelsplanlæggere. I forbindelse med oplæg om kommunens ideer om udvikling i området fremlagde borgere ønsker og visioner.

Jeg vil fremhæve tre holdninger som var meget udbredte blandt de ca. 100 fremmødte:

På Skamlingvejen kan man gå en tur langs fjorden, og det er det eneste sted på sydsiden af fjorden man kan det. Dette stykke fjord skal bevares, og der skal derfor ikke fyldes op langs vejen for at udvide landområdet og så lave bygninger i 1 – 2 etagers højde så man ikke længere kan se fjorden når man færdes på vejen.

Højhusområdet er blevet udvidet med seks nye højhuse på cirkuspladsen og ved Skamlingvejen. Der skal derfor ikke også ligge højhuse på Marina Syd området tæt på højhusområdet.

Der skal stadig være mulighed for dagligvarekøb på hjørnet af Kløvervej og Tvedvej. Der er mange i Tved der bruger det eksisterende REMA supermarked bl. a. gamle og gangbesværede der ikke kan gå helt op til Agtrupvej, hvor REMA måske vil placere et supermarked. Det er ikke nødvendigt med flere supermarkeder på Agtrupvej hvor der i forvejen er et supermarked.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: