Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), Fovslet/folketingskandidat samt byrådsmedlem.
Vi taler meget om mistrivsel, ensomhed og manglende retning blandt unge. Men måske overser vi en grundlæggende faktor, værdien af faglig stolthed.
For mig handler faglig stolthed om mennesker, der gør sig umage, uanset om det er på en arbejdsplads, i en uddannelse eller i fritiden. Det er glæden ved at kunne noget, udvikle sig og skabe værdi med hovedet, hænderne eller hjertet.
Min egen vej var ikke lige. Jeg tog en studentereksamen, fordi det var det forventede. Først senere, efter tid i forsvaret som befalingsmand, fandt jeg ved et tilfælde ind i entreprenørbranchen. Som specialarbejder oplevede jeg for første gang en dyb arbejdsglæde.
Det blev starten på en erhvervsfaglig rejse, svendebrev som anlægsstruktør, senere kloakmester og siden auditor. Jeg har arbejdet med alt fra udgravninger og flisebelægning til projektering af huse, lokalplaner og lovgivning. I dag fører jeg tilsyn med kvaliteten i autoriserede virksomheder. Fælles for det hele er stoltheden over at skabe noget, der gør en reel forskel.
Derfor undrer det mig, at så mange unge stadig vælger gymnasiet som automatisk førstevalg. Gymnasiet er godt, men ikke for alle. Kun omkring 20 procent vælger en erhvervsuddannelse, mens et land som Schweiz ligger omkring 70 procent. Samtidig skriger virksomheder på kvalificeret arbejdskraft.
Måske skyldes det, at vi stadig forbinder succes med boglige retninger og overser værdien i praktiske fag. For mange unge, også dem med stærke karakterer, kan en erhvervsuddannelse give hurtigere mening, retning og fællesskab.
Min mormor sagde: “Find et job, du kan lide, og du skal aldrig arbejde igen.” Det er måske forenklet, men pointen står: Faglig stolthed skaber trivsel. Derfor bør vi tale langt mere om den.
