Skip to main content

Kolding Netavis

Få retning på udviklingen i Kolding

Elo Christoffersen
Henrik Vest (V). Privatfoto.

Læserbrev af Henrik Vest (V), Kolding / byrådskandidat samt medlem af bestyrelsen i Billund Lufthavn.

Kolding er et dejligt sted at bo og arbejde. Vi ligger centralt i landet – tæt på natur, kultur og gode fritidsmuligheder. Samtidig har vi stærke virksomheder, der nyder godt af vores infrastruktur og den lette adgang til resten af Danmark og udlandet.

Velfungerende virksomheder skaber arbejdspladser, vækst og den velfærd, vi alle nyder godt af. Derfor skal kommunen aktivt støtte erhvervslivet – blandt andet når det gælder byggesager, arbejdskraft, uddannelser og infrastruktur.

Hvert år spørger Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark deres medlemmer, hvordan de oplever samarbejdet med kommunen. Resultaterne bliver brugt af virksomheder, der overvejer at starte op eller flytte.

Desværre ligger Kolding igen kun midt i feltet. Det er ikke dårligt – men vi skal kunne gøre det bedre.

Hver gang resultaterne kommer, står politikerne klar med forklaringer. Men sandheden er, at byrådet mangler en klar plan. Koldings erhvervsstrategi mangler både vision, mål og retning.

Se bare på Vejen og Vejle. Her har man klare strategier og tydelige mål for, hvordan erhvervslivet skal vokse. Politikerne dér viser handlekraft og tør tænke stort.

Jeg vil det samme for Kolding. Jeg har store ambitioner for vores virksomheder – og derfor stiller jeg op til byrådet. I morgen fremlægger jeg en samlet plan for hjælpen til erhvervslivet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: