Kolding Netavis

Er det godt at være borger på Stenderup halvøen?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Anette Juhl (V), byrådskandidat, Hundborgvej 66, 6092 Sdr. Stenderup.

Når jeg kører fra rundkørslen ud mod Stenderup halvøen, er det som om at mit pulsslag daler en smule. Det var den fornemmelse jeg fik, da jeg for mange år siden var på besøg herude og den fornemmelse holder stadigvæk!

Der er stor åbenhed og man bliver budt velkommen. Gode naboer tilbyder hjælp og er opmærksomme på at man er ”ny”. Det og mange andre oplevelser gør, at jeg glæder mig til at komme hjem til Stenderup halvøen – hver dag.

Hvad er det, man som tilflyttere er så begejstrede for og vælger de at flytte herud?

Er det godt at være den nye småbørnsfamilie, som har brug for pasningsordninger. Eller teenagerfamilien, som har brug for at logistik og busforbindelser, går op i en højere enhed. Er der muligheder nok, for den ældre generation, at få egnede boliger og styrket det sociale netværk?

Der er mange forskellige behov og kan Stenderup halvøen opfylde dem?

Det nye byråd i Kolding, skal være med til at udvikle og sørge for at de mindre samfund, forbliver stærke og mere attraktive for nye familier.

Vi skal som ressourcestærkt landsbysamfund, have fokus på mangfoldighed og sørge for at alders gennemsnittet bliver lavere.

Nogle af de initiativer, som Venstre i dag har præsenteret, i forbindelse med vores 100 dages plan, er blandt andet:

At starte med udarbejdelse af en helhedsplan – for hele kommunen hvor vi kikker på byggegrunde, trafik og infrastruktur.

Samtidig har vi i Venstre, besluttet at alle landsbyer kan få en revideret udviklingsplan i løbet af byrådsperioden.

Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet den 16. november, er ovennævnte noget jeg vil arbejde for at blive gennemført til gavn for Stenderup halvøen.

Vi har de sidste 4 år, ikke haft et lokalt byrådsmedlem fra Stenderup halvøen, i byrådet.

Det tænker jeg, at vi skal lave om på og derfor vil jeg bede dig om, at stemme personligt og lokalt på tirsdag.

Vil du have ny energi i byrådet, stem på – Anette.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *