Kolding Netavis

Er der en hjemmehjælper til stede?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Søren Rasmussen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), formand for Seniorudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Det er en kendt sag, at der mangler hjemmehjælpere. Der mangler også personale på vore plejehjem. Begge udfører et uundværligt stykke arbejde, for nogle af de mennesker, der har allermest brug for hjælp.

Det er vigtigt, at Kolding Kommune gør det mere attraktivt, at være i ældreplejen. Der er mange måder vi kan gøre det på.

Men i stedet for, så har Byrådets store flertal valgt, at give op på forhånd. De er blevet enige om, at der ikke kan skaffes personale og så er de ellers gået i gang med forringelser. F.eks. med robotstøvsugere i stedet for menneskelig kontakt og hjemmehjælp.

Vi har været vandt til, at ældreområdet hele tiden skulle udvikles og vi i Kolding ville være på forkant. At vi i Kolding var lagt foran med velfærdsteknologi og hjælpemidler. Når nogen nævnte hvor langt man var nået i Syddjurs Kommune, så var vi langt bedre. Når andre kommuner i 2022 var stolte af, at have afskaffet bureaukrati, så havde vi gjort samme allerede i 2014.

Vi har også været vandt til, at alle partier i Seniorudvalget arbejdede for, at skabe gode rammer for seniorerne i Kolding Kommune.

Nu er der vedtaget en stribe forringelser og der er mange flere på vej. Flertallet er også i gang med at se på besparelser, på aktivitetshusene rundt om i Kommune. De giver livsglæde, indhold i tilværelse og er et stærkt bolværk mod ensomhed.

Jeg mener vi skal tilbage til udvikling – i stedet for afvikling af ældreplejen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel