Skip to main content

Kolding Netavis

En værdig pension

Elo Christoffersen
Fra venstre ses Karina Lorentzen og Iben Lehmann Rasmussen. Privatfoto.

Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), folketingsmedlem, Sindalvej 4, 6000 Kolding og Iben Lehmann Rasmussen (SF), borgmesterkandidat, Vestervang 27, 6000 Kolding.

En værdig pension: Da Arne-pensionen blev indført, var formålet at give de mennesker, der har knoklet på arbejdsmarkedet, en mulighed for at trække sig tilbage et par år tidligere uden at skulle igennem helbredsvurderinger og lægeerklæringer.

Når man har givet over 40 år af sit liv til fællesskabet, skal man også have muligheden for at trække sig tilbage og have nogle gode år på pension. Det er præcis det, Arne-pensionen kan sikre, hvis vi gør ordningen stærkere.

For alt for få benytter sig af Arne-pensionen blandt andet, fordi seniorpensionen giver en væsentligt højere ydelse. I Kolding Kommune var det kun 10-15 procent af de søgeberettigede, der i april 2024 endte med at få Arne-pension tildelt. Det tal er for lavt.

For Arne-pensionen er en vigtig del af samfundskontrakten. Den er et løfte om, at når man har ydet sit gennem et helt arbejdsliv, så står fællesskabet klar til at give noget tilbage. Det handler om respekt for de mennesker, der har båret Danmark frem. Ofte i job, der er hårde og krævende, og hvor man ikke kan blive ved til det allersidste.

Derfor foreslår vi i SF at hævе ydelsen med 3.000 kroner om måneden og samtidig udvide ordningen, så flere kan få glæde af den.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: