Skip to main content

Kolding Netavis

En stemme mod jernmarker

Elo Christoffersen
Lars Rosenberg Grodt-Andersen (DD). Privatfoto.

Læserbrev af Lars Rosenberg Grodt-Andersen (DD), Drejens/byrådsmedlem.

Solcelleparken har nu fået en ny ejer. Det er dog ikke et projekt, jeg selv ville have støttet. Da sagen blev behandlet i det tidligere byråd, stemte et flertal for projektet, alle partier undtagen DF.

Havde jeg siddet i byrådet dengang, ville jeg også have stemt imod. Jeg mener ikke, at borgerne er blevet hørt ordentligt i processen. Alt for ofte bliver lokale bekymringer overset, når store energiprojekter planlægges.

Der tales om den såkaldte grønne pulje, som lokalområder kan søge, når de bliver ramt af disse jernmarker. Men den opvejer på ingen måde de konsekvenser, som de nærmeste borgere kan stå med. Mange risikerer, at deres huse falder markant i værdi, i værste fald kan de blive svære eller næsten umulige at sælge.

Derfor stemte jeg også imod den planlagte energipark ved Farris, hvor der både skal opstilles både solceller og vindmøller.

Solceller bør i langt højere grad placeres på tage og allerede bebyggede arealer – ikke i vores natur og på gode landbrugsjorde. Og vindmøller bør placeres til havs.

Husk at lade jeres stemme blive hørt. Lokalsamfundene skal tages alvorligt.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: