Kolding Netavis

Efter skadedyr: KongeaBadet klar med genåbningsdato

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Slotssøbadet (Arkivfoto)

Det bliver formentlig fredag, at KongeåBadet genåbner.

KongeåBadet blev som bekendt efter fund af ekskrementer i svømmehallen lukket tirsdag og SlotssøBadet, som driver KongeåBadet i Vamdrup, forventer nu at genåbne fredag morgen.

Kolding Kommunes rådgiver har både tirsdag og onsdag været i svømmehallen for at undersøge nærmere, lagt fælder ud og med en sporhund forsøgt at finde den eller de mus, som har besøgt svømmehallen. Man afventer stadig embedslægens vurdering af sagen.

I dag onsdag er der opsat vildtkamera, så man er sikker på, at problemet er løst – og forventes ikke at dukke mus eller andre skadedyr op i løbet af perioden indtil genåbningen.

– Vi har ud over eksperternes arbejde også selv været i bund på rengøringssiden, chok-kloreret bassinvandet samt skummet de gennemføringer, der er i etageadskillelsen, fortæller direktør Otto Skak fra Slotssøbadet i en pressemeddelelse.

– Vi kunne godt åbne torsdag morgen – men vi har valgt at udsætte åbningen med 24 timer for at være helt sikker på, at der ikke skal lukkes igen, tilføjer Otto Skak.

KongeåBadet vil således efter planen genåbne fredag morgen kl. 5.45. Kommende weekend er sidste weekend, hvor der vil være fri entre for kommunens børn mellem 6 og 18 år. Det kræver dog at børnene kan fremvise sygesikringskort.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *