Kolding Netavis

Dohrmann ind i politik igen: Men han skifter parti

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Jørn Dohrmann. Pressefoto.

Jørn Dohrmann træder ind i politik igen, men stiller op for et andet parti.

Jørn Dohrmann – tidligere frontprofil i Dansk Folkeparti – er tilsyneladende på vej tilbage til politik. Men ikke i sit gamle parti. Han er blevet konservativ, skriver Sebro Press.

Avisen erfarer, at Jørn Dohrmann har meldt sig ind i den konservative vælgerforening i Kolding. Og det bekræftes af flere inden for partiet. Det er dog uvist om Jørn Dohrmann vil forsøge sig på den konservative liste til det kommende byrådsvalg til efteråret.

Men i så fald er reglerne i partiet skruet sådan sammen, før Jørn Dohrmann kan få sit navn på kandidat- listen til valget, skal han opnå et flertal i den lokale bestyrelse. Herefter skal bestyrelsen indstille ham som et emne til listen, og først når et flertal af medlemmerne har sagt god for ham, kan navnet Jørn Dohrmann komme den konservative kandidat liste.

Jørn Dohrmann har i sin tid som frontprofil i DF blandt andet repræsenteret partiet i Vamdrup Byråd, Kolding Byråd, i Folketinget og EU parlamentet.

Avisen erfarer videre, at Jørn Dohrmanns fremtid hos de konservative afgøres i ganske nær fremtid på et bestyrelsesmøde i vælgerforeningen.

Jørn Dohrmann er privat bosiddende i Drenderup ved Vamdrup.

/bro

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *