Skip to main content

Kolding Netavis

Demokrati er en god forretning

Elo Christoffersen
Gert Helenius (R). Privatfoto.

Læserbrev af Gert Helenius (R), Dalby / byrådskandidat.

”Mere levende lokaldemokrati” hedder vores valgoplæg, hvor vi foreslår 8 helt konkrete initiativer, som skal skabe demokratisk interesse og ejerskab for borgere og virksomheder i Kolding.

Men er det ikke bare administrativt og dyrt bøvl, hvis vi skal have flere borgere involveret

Tværtimod – det vil være en rigtig god forretning at give flere mere indflydelse, at dele ud af magten og skabe ægte involvering og engagement blandt borgerne.

Som leder i erhvervslivet oplever jeg dagligt den forskel det gør, når medarbejdere bliver involveret og tager ejerskab på beslutningerne. I trivselsanalyser, kommer ”medindflydelse” altid frem som et af de vigtigste parametre for medarbejderne, og det er faktisk ganske simpelt: I en moderne virksomhed er medindflydelse en forudsætning for både trivslen og en bedre bundlinje.

Men kan vi overføre dette til vores lokale demokrati i Kolding, og kan vi lave om på et udgangspunkt, hvor ca. 2 % af borgerne tager del i det politiske demokrati? (10 gange færre end for 50 år siden)

Det kan vi, men det kræver nytænkning og mod til at slippe noget af magten, for medindflydelse fører kun til deltagelse og engagement, når den er ægte.

I vores oplæg er der blandt andet fokus på mere demokratisk lighed mellem land og by, flere lokale budgetter uden indblanding, tidlig inddragelse – før beslutninger allerede er truffet, demokrati i både børne- og ungehøjde, åbenhed og letforståelige informationer, digitale adgange til deltagelse, pop-up demokrati og flere forsøg og afprøvninger, så vi kommer ud, hvor holdningerne brydes.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: