Kolding Netavis

Daginstitutionspladser og Naturbusser er på vej

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Hans Holmer (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Hans Holmer (SF), formand for Børn- og Uddannelse, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

193 flere daginstitutionspladser etableres i Kolding kommune, heriblandt en ny daginstitution i Vonsild, udvidelse af eksisterende institutioner og naturbus, med 24 børnehavebørn. De får tilknytning til Sdr. Bjert.

Der er rigtig mange børn der allerede i dag arbejder med- og oplever masser af natur i deres vuggestuer og børnehaver- Flere daginstitutioner har f.eks. ”De Grønne Spirer”- flaget som betyder, at de har særlig fokus på naturen og hvad naturen kan bruges til. Og nu får endnu flere børn glæde af naturen, da der som sagt kommer naturbus som giver 24 børn flere oplevelse i naturen. Derudover er der lagt op til at der kommer flere naturbusser.

Og det er nødvendigt at flere af vores børn får mulighed for at opleve naturen. For kun cirka hvert andet barn har f.eks. set et pindsvin og generation for generation kommer færre børn ud i naturen.

Børn med mange naturoplevelser vokser op som brugere og beskyttere af naturen. De får forståelsen af, at vi er en del af noget større og gensidigt afhængige heraf. Men hvis børnene omvendt ikke kommer ud og får en “forbindelse” til naturen, så er der større risiko for, at naturen ikke kommer til at spille en rolle i deres voksne liv.

At bruge naturen minder os om, at naturen er vores livsgrundlag, som forsyner os med frisk luft, rent vand, sunde fødevarer og muligheden for at leve og overleve sammen med millioner af andre arter og organismer.

I valgkampen lovede alle partier et løft til vores børn og elever- Dette er et af de første skridt vi tager- Som formand for Børn og Uddannelsesudvalget vil jeg i den sammenhæng godt sige tak til mine 24 byrådskollegaer og en særlig tak til medlemmerne i Børne- og uddannelsesudvalget for at vi i samlet flok er med til at give et tiltrængt løft til vores børn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel