Mandag morgen kunne 20-årige Clara Kamp sætte huen på hovedet som nybagt HF-student fra Kolding Gymnasium.
I modsætning til mange af sine jævnaldrende tog hun ikke den lige vej fra 9. klasse, men har skiftet retning undervejs og holdt pauser – og det er netop den vej, der har gjort hende stærkere.
Efter at have afbrudt en mediegrafikeruddannelse og været i afklaring på FGU, begyndte Clara på HF med et ønske om at finde ro og retning. Hun var lidt ældre end de fleste i klassen, men det blev aldrig en hindring. Tværtimod blev det sociale miljø og hverdagen på Kolding Gymnasium et vendepunkt.
-Allerede på første dag følte jeg mig velkommen og set. Det har betydet mere, end man måske tror. Det skabte en tryghed, fortæller Clara i en pressemeddelelse.
På Kolding Gymnasium fandt hun hurtigt ud af, at man ikke behøvede at passe ned i en bestemt kasse for at høre til. Der var plads til forskellighed, og de sociale aktiviteter uden for undervisningen gjorde det nemmere at falde til. For Clara blev det afgørende. Hun fandt hurtigt en god vennegruppe og oplevede samtidig stor støtte hjemmefra – ikke mindst fra sin kæreste.
-De relationer har givet mig selvtillid og overskud. Jeg har lært at stå ved mig selv og har fået ro til at mærke efter. Det har gjort mig klogere på mig selv og hjulpet mig til at finde min vej.
Clara afslutter HF med flotte karakterer over hele linjen og har blikket rettet mod sin nye drøm: at læse til jordemoder. Hvis det kræver at læse nogle fag op, tager hun det roligt. For hun har erfaret, at livet ikke handler om at vælge rigtigt i første forsøg – men om at turde justere kursen undervejs. Erfaringerne har også gjort hende mere bevidst om det store pres, mange unge oplever i forhold til uddannelsesvalg:
-Man skal ikke stresse over sine valg, for det er ikke sådan, at hvis man vælger en vej, så skal det være hele fundamentet for resten af ens liv. Man skal tage ét skridt ad gangen og nyde der, hvor man er nu – så kommer resten undervejs.
Og som hun siger med et smil:
-Min mor Annika siger altid: ”Ingen kan alt, men alle kan noget”. Det har jeg virkelig taget til mig.
