Kolding Netavis

Borgere i fokus i spændende udvikling af landsbyer

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Et smukt vue ud over den populære kyst- og ferieby Hejlsminde - som formentligt også får en central placering, når der skal om fællesudvikling i området. Foto: Sebropress.

Fællesudvikling af Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller står nu for tur.

Borgerne og samarbejde på tværs sættes i fokus i en ny spændende plan, som skal være med til at sikre fremtiden for landsbysamfundene i Hejlsminde, Hejls, Sjølund og Aller ved Christainsfeld. Det skriver netavisen Sebropress.

Det kan læses i oplægget, som i øjeblikket ligger til behandling i det kommunale system, og som er netop godkendt i det organ, som hedder af Lokaldemokratiudvalget. Landsbyfællesskabsplan hedder oplægget i det kommunale sprog.

Interessen både i kommunen og i interessegruppen Landsbyforums Forretningsudvalg har vist sig at være stor for etablering af samarbejde netop på tværs i landsbyerne.

Baggrunden er blandt stor succes fra Alminde og Viuf nord for Kolding, hvor et sådan samarbejde er etableret, og fra et lignende arbejde omkring fællesudvikling, der er sat i gang på Stenderup Halvøen. Og nu står udarbejdelsen af en landsbyfællesskabsplan for Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller for tur.

Og der handles allerede nu. Kommunens By- og udviklingsdirektøren, Merete Dissing, har fået bemyndigelse til, at forarbejdet til landsbyfællesskabsplan for landsbyerne Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller, kan startes op her i foråret, med formålet, at en færdig plan forventes at ligge klar til godkendelse i byrådet i februar 2022.

Samspil mellem kommune og områdets borgere

Grundstenen i hele processen bliver, ifølge sagsfremstillingen i kommunen, et samspil mellem kommunen og områdets borgere. Det hedder blandt andet i sagen: ”En landsbyfællesskabsplan for Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller vil skabe et løft til den igangværende udvikling i området. Eksempelvis med nyt besøgscenter på Skamlingsbanken, potentialer for oplevelser i naturen og kystlandskabet. Landsbyfællesskabsplanen vil endvidere sætte en god ramme om de mange gode idéer, som kommer fra de lokale aktører”.

Da flere af de berørte landsbyer viser stor interesse for sagen opfordres de til selv, som en slags forberedelse, at klargøre sig til deltagelse i processen. Det kan eksempelvis være gennem dialog mellem de landsbyer som planen omfatter, lyder det videre i sagen.

Dog kan corona-restriktionerne medføre et lidt andet udgangspunkt for borgernes inddragelse i processen. Derfor lægges der op til, at forarbejdet, registrering og analyse af byernes struktur og landskab, sker internt i kommunen her henover foråret og sommeren 2021, og at borgerne først kommer med i efteråret/vinteren.

Penge på bordet til udviklingen af processen, landsbyfællesskab, har byrådet sørget for. Der er afsat 583.000 kroner til at gøre godt med her 2021 i processen landsbyfællesskabsplan for Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller.

//Sebropress

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *